Fakta om grønne tage

Fakta omkring grønne tage

Lad os se på de fordele der knytter sig til grønne tage, set fra en mere videnskabelig vinkel og de rapporter og undersøgelser der bl.a. findes på området:

Energibesparelser

Iflg. Architecture 2030 så er det ikke, i modsætning til den almindelige opfattelse, transportsektoren der står for den største udledning af CO2, men der imod bygninger (48% af det samlede energiforbrug og 76% af al kraftværksproduceret elektricitet). Derfor kan grønne tage spille en betydelig rolle i at reducere udledningen af CO2.

Iflg. University of Texas reduceres klimaanlægs energiforbrug med op 21% med et grønt tag på, i forhold til et almindeligt tagpap-baseret tag (kilde:http://www.physorg.com/news136478486.html).
Vi har selv fået foretaget en vejledende test af U-værdien på vores system. Den viser en værdi på 2,65. Sammenlignet med tagpap, tegl og andre typiske tagbelægninger er det meget flot. Tagpap har eksempelvis en U-værdi på 10 og tegl på 5. Så der er meget at hente isoleringsmæssigt med grønne tage.

Persistens: Hvad holder længere – et tagpaptag eller et grønt tag?

Selv med professionel udførelse holder tagstenstage eller tagpaptage tage i gennemsnit kun 15-25 år. Årsagen til dette er ekstreme miljømæssige påvirkninger af taget. Grønne tage giver en varig beskyttelse af det underliggende tag. Det berømteFraunhofer Institute anslår levetiden af et grønt tag derfor til 40 år.

Regnvand

Som nævnt længere oppe, så tilbageholder et grønt tag, afhængig af opbygning og substrattykkelse 50-90% af den årlige nedbør (iflg.http://www.dachgaertnerverband.de/faq/index.php#brand).

Luftkvalitet

Samme kilde skriver, at luftkvaliteten bliver forbedret. Alene ved hjælp af vegetationsoverfladen og opbremsningen af luftstrømmene filtrerer grønne tage op til 0,2 kg./m2/år støv og skadestofpartikler fra luften (bl.a. ammoniak og tungmetaller).

Indendørs

Efter undersøgelser af Drefahl (1995) er klimaværdierne i rum under et grønt tag sammenlignelige med klimaværdierne i stueetagen.

Livscyklusanalyse

Forskere fra University of Toronto, Canada har i 2006 gennemført verdens første livscyklusanalyse af grønne tage. Resultatet af analysen var at det samlede forbrug i en gennemsnitsbygning falder med 1,2%, klimanalæg alene med 6%. Derudover tilbageholder de grønne tage regnvand og renser ammoniak i luften og tungmetaller i nedbøren. Udover dette så kan en udbredt brug af grønne tage medføre store temperatursænkninger i byerne, omkring 1-2 grader C. Dette vil føre til yderligere besparelser, i storbyer i flere hundrede millioner kronerklassen. Én grads reduktion af temperaturen i Toronto vil reducere det samlede elforbrug med 5%.

Støj

Et grønt tag dæmper støjen i udendørsmiljøet med 3 dB og støj udefra ind og omvendt med op til 8 dB. Dette lyder måske ikke af meget, men det vil for det menneskelige øre opfattes som en halvering af støjniveauet.

Æstetik og natur

Et grønt tag kan være med til at få en bygning udenfor det urbane miljø til at falde bedre ind i omgivelserne og en bygning i det urbane miljø til at få det tæt bebyggede til at få et mere grønt udseende. Det vil også bibringe eller gen-frembringe en ny biotop til gavn for dyr og insekter og ikke mindst vegetationen. Der er eksempler på grønne tage som netop har reddet en truet vegetation fra udslettelse på grund af den fremrykkende urbanisering. Der har grønne tage givet disse planter et fristed. Også småfugle og insekter har kunnet genfinde levesteder på tage som erstatning for ellers tabte arealer.

Anvendelsesmuligheder

Man kan omdanne frie tagflader til nyttearealer, såsom deciderede haver, urtehaver, tennisbane, golf eller café-miljø. Mulighederne er mange og derved kan man forøge bygningens nytteværdi. Alene et grønt tag forøger den økonomiske værdi af bygningen, ikke kun på grund af de førnævnte grunde, men også på grund af den imageskabende værdi der ligger i at aktivt gøre noget godt for miljøet. Man får så også udnyttet hver kvadratmeter bedre.

Man ved idag også, at jo mere grønt og levende vi har omkring jo mindre stress og færre omkostninger på sundhedssektoren.

Der er desværre ingen produkter tilknyttet denne varegruppe.

Nykilde ApS - Lundbæksvej 11, Slots Bjergby - 4200 Slagelse - Telefon 58584072 - Fax 58585048 - E-mail info@nykilde.dk - CVR 31300843